Overvejer du et år på efterskole?

9. klasse nærmer sig sin afslutning – og hvad så? Måske er næste stop en ungdomsuddannelse som EUX, gymnasiet eller HF. Måske er du mere fristet af en erhvervsuddannelse. Det kan både være indenfor handel og kontor, omsorg og sundhed eller måske indenfor jordbrug. Det kan også være, at du er lidt i tvivl om hvad du vil. Det kan være du ikke føler dig helt klar til at tage springet til en ny uddannelse. Det kan også være, at du ønsker at bruge et års tid på nogle særlige områder eller interesser. I så fald er en efterskole en fantastisk mulighed.

Mere populært end før

Går du med planer om at tage næste skoleår på en efterskole? Så er du langt fra den eneste. I skoleåret 2020/2021 var der over 30.000 unge der pakkede skolebøgerne og kufferten og flyttede ind på en efterskole. Det er en klar stigning i forhold til året før. Og der er intet der tyder på at interessen vil falde. Derfor er det heller ikke altid man kan vente med at vælge et efterskoleophold til sidste øjeblik. For der er gerne lange ventelister, og på nogle af skolerne skal man være skrevet op, længe inden man egentlig skal gå der. Men fortvivl ikke! For det er altid muligt at finde ledige pladser på efterskoler.

Find ledige pladser nu!

Skal der stå efterskole på næste års skoleskema? Så er det bare med at blive skrevet op, så du kan få en plads. Og skulle det ikke være muligt på netop den efterskole du helst vil gå på? Så findes der heldigvis en masse andre gode efterskoler med ledige pladser. Uanset om du vil på en efterskole tæt på dit hjem – eller foretrækker en langt væk. Der er efterskoler over alt i landet. Fra Lolland og Falster mod syd til det nordlige Jylland. Og med mere end 240 efterskoler i alt, skulle det nok være muligt at finde en der passer til dig og dine ønsker.

Find den rette for dig

Når du først har taget beslutningen om at ville på efterskole er næst skridt klart. Nemlig at finde din efterskole. Ud over at der er mange af slagsen, er der også mange forskellige slags. For en efterskole er ikke bare en efterskole. Mange af dem har en særlig profil. Det vil sige at de lægger vægt på noget særligt – ud over naturligvis de gængse skolefag som dansk, matematik og sprog. Det kan være særlige kreative fag, musik og dans eller idræt i alle tænkelige afskygninger. Skulle du være særligt interesseret i heste, fodbold eller måske e-sport? Så er der også efterskoler med særligt meget af dette på skemaet.

En oplevelse for livet!

Der findes altså en efterskole for alle. Også dig! Og det er rimelig nemt at finde frem til den – og ikke mindst se om der skulle være plads. På internettet finder du blandt andet oversigter over alle danske efterskoler. Her kan du hurtigt se hvilken profil de har og hvor de ligger i landet. Her står også hvor mange elever og hvilke klassetrin der optages. Og så fremgår det også hvad et efterskoleophold koster. For  det er ikke helt billigt. Til gengæld byde det på en masse forskellige og fantastiske oplevelser for livet. Nye muligheder og ikke mindst nye venskaber. Venskaber, der ofte varer hele livet. Så hvad venter du på?