Den Blå Studenterhue

Studenterhuer findes efterhånden i rigtigt mange farver, og det er for de fleste snart umuligt at kende forskel på den ene og den anden. Man kan f.eks. finde 3 forskellige blå huer, i forskellige blå nuancer. Vi har i nedenstående tekst gjort det nemt for dig at kende forskel på disse tre.

Studenterhuer, ligegyldigt hvilken farve de kommer i, har en særlig betydning for dem som bærer dem. Ens med alle er, at det er tegn på at man har gennemført en uddannelse, og nu er klar til det næste kapitel i sit liv. Studenterhuerne er fremstillet af lærred og har en sort lakskygge, som er forsynet med et bånd og en kokarde. Der er 18 forskellige farver at vælge imellem, hvor hver farve repræsenterer sin uddannelse.

I midten af 1800-tallet kom studenterhuerne for første gang i brug. De første mange år var huerne helt sorte. I 1880’erne kunne man vælge at få en hvid hue med bordeauxrødt bånd. Det varede i knap 100 år, hvor der kun var studenterhuer til elever fra STX (det almene gymnasium), der bar dem. Med tiden blev der oprettet flere forskellige ungdomsuddannelser, og i 1970’erne kom de blå huer frem, som man i dag ser på unge der har gennemført HHX (Højere handelseksamen), HTX (Det Tekniske Gymnasium), og HF (Højere forberedelseseksamen).

HHX – Højere handelseksamen

HHX, som også er kaldet handelsskolen, tilbyder en 3-årig gymnasiel uddannelse. HHX underviser modsat til STX (det almene gymnasium), i bl.a. økonomi og marketing. Her forbereder man unge mennesker i handelsbranchen. Udover økonomi og marketing, kommer du som studerende på HHX, til at beskæftige dig med innovation, kulturforståelse og afsætning. Disse, er fag som du kan bruge ude i den virkelige verden, eller når du skal læse videre på din drømmeuddannelse. Færdiggør du uddannelsen, får du en kongeblå studenterhue på hovedet.

HTX – Det Tekniske Gymnasium

HTX er det innovative gymnasium, hvor du kommer til at beskæftige dig med naturvidenskab, it, kommunikation og teknologi. I løbet af den 3-årige uddannelse kommer du til at arbejde med relevante samfundsmæssige problemstillinger, og er på den måde rustet til at gå i den retning du drømmer om. Som student på HTX, får man en marineblå studenterhue på.

HF – Højere forberedelseseksamen

HF er modsat de andre uddannelser en 2-årig uddannelse som især fører til videregående uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Modsat tidligere, behøver du ikke længere have en 10. klasse for at starte på en HF, nu kan du komme ind med en 9. klasse. På HF skal du have en række obligatoriske fag det første år, og på det andet år vælger du en fagpakke. Du skal til eksamen i alle fag på denne uddannelse. Bliver du student herfra, får du en lyseblå studenterhue på hovedet.

Kokarder til de blå huer

Kokarden er det lille emblem som sidder foran på huen. Har du igennem de sidste 2 år arbejdet dig igennem en HF-uddannelse, er standard emblemet til HF et Dannebrogskors. Har du kæmpet dig igennem HHX-uddannelse er kokarden her en Merkurstav, som stammer fra den romerske Gud Merkur. Grundet til dette symbol er, at Merkur ifølge romersk mytologi var gud for handel, og staven var hans standardattribut. Gennemfører du derimod en ungdomsuddanelse fra HTX, er standardemblemet et specialdesigenet HTX-emblem.

Derudover kan man vælge imellem andre symboler til sin hue:

  • Anker
  • Ahornblad
  • Halvmåne
  • Davidsstjerne
  • G-nøgle
  • Globus
  • Hjerte